tegning

 

Gå til koncert -

og kom glad og beriget

hjem!

 

Næste koncert:

 

Cop. Phil og Sigurd Barrett

 

lør. d. 4. maj kl. 16

 

VU-hallen, Vordingborg

 

 


Følg os på Facebook Tryk
facebook caecilia

Herrekvartetten Guldfireren

Guldfireren

Fredag den 29. maj 2015 kl. 19.30

Det gamle Rådhus på Slotstorvet

4780 Vordingborg

Med udgangspunkt i den danske guldalder i sidste halvdel af 1800-tallet, synger kvartetten et bredt udvalg af dansk musik. De danske guldalder-komponisters sange og salmer kendes f.eks. fra højskolesangbogen og salmebogen, hvor navne som Lange-Müller, Weyse, Hartmann osv. nok er mange bekendt. Periodens vokalmusik og kortradition bliver hos Guldfireren præsenteret som 4-stemmigt a cappella–kor. Kvartetten består af Christian Enemark, 1. tenor, Troels Lassen, 2. tenor, Christian Vaupel, 1. bas, og Morten Brandt, 2. bas.

Carl Nielsen har, som Guldfireren, rod i den danske guldalder, men lægger sig musikalsk set i forlængelse af denne og betragtes som en overgangsfigur mellem romantikken og 1900-tallets klassiske musik. Dette kan ses i hans dyrkelse af vokalmusik, som spænder fra simple, folkelige sange til mere komplicerede værker.

I 2015 ville Carl Nielsen være fyldt 150 år, og Guldfireren vil i den anledning være med til at fejre Danmarks, internationalt set, nok mest anerkendte komponist med en koncert, der viser forskellige sider af hans omfattende vokalrepertoire.

 

Entré: 80 kr. ved indgangen eller www.sj-billetten.dk  Unge under 18 år fri entré.