tegning

 

Gå til koncert -

og kom glad og beriget

hjem!

 

Næste koncert:

 

Copenhagen Phil: Nytårskoncert

 

onsdag d. 10. jan. kl. 19.30

 

Sukkerfabrikken, Den Bøhmiske Hal

 

 


Følg os på Facebook Tryk
facebook caecilia

Inviolata

inviolata by martin bubandt 1small

 (foto: Martin Bubandt)


November 2014

Søndag d. 30. november kl.15

Ottekanten

 

Inviolata er Skandinaviens eneste etablerede bratsch-accordeon duo. Den udgøres af 

Andreas Borregaard på accordeon og Asbjørn Nørgaard på bratsch.
Da duoen blev stiftet i april 2007, var begge de to musikere allerede veletablerede i det danske musikmiljø - men med Inviolata skulle helt ny musikalsk grund afdækkes. Inviolata er skabt i ønsket om at udforske det spændingsfelt, der opstår, hvor bratschens varme strygerklang møder accordeonets orgellignende lydverden. Instrumenterne skaber tilsammen en fantastisk klangverden, hvis alsidighed åbner for musik helt fra den tidligste middelalder til den nyeste kompositionsmusik. Inviolatas repertoire spænder således fra Machaut over Bach og Stravinskij til nulevende komponister.

 

Duoens første cd var tidligere på året ugens cd i DR, som skrev: "Ikke alene træder de to instrumenter ud af skyggen på ugens cd. De gør det med den helligste af alle komponister: Bach. Musikken på cd'en er tre sonater, Bach oprindeligt skrev for gambe og cembalo. Kigger man nærmere på sonaterne ser man, at de faktisk er meget velvalgte til den nye anvendelse. Bachs musik er nemlig bygget af tre ligeværdige stemmer, og bratschens mørke røst og accordeonets orgelagtige virkning er en ny farvelægning af den gamle musik.

Inviolata betyder "uberørt" eller "jomfruelig". Med god grund, for der har vist aldrig eksisteret en bratsch/accordeon-duo før. Men de to musikere er bestemt ikke uprøvede: Asbjørn Nørgaard er også bratschist i Den Danske Strygekvartet, og Andreas Borregaard har stor erfaring i eksperimenter med moderne musik (og er i øvrigt kendt fra P2's søndagsprogram Cilius Patrulje).

 

Entré kr. 140/ medlemmer kr. 100/ u. 18 fri adgang.

Billetter ved indgangen eller http://www.sj-billetten/.

Cæcilias koncertsale har ikke nummererede pladser.