tegning

 

Gå til koncert -

og kom glad og beriget

hjem!

 

Næste koncert:

 

Opus 13 String Quartet

 

søndag d. 10. sep. kl. 15

 

Husflidsskolen, Oremandsgård

 

 


Følg os på Facebook Tryk
facebook caecilia

Klavertrio med udspring i Paris

 kullbergsmall  amaurylille Laura Mikkola

Oktober 2014

Søndag d. 12. oktober kl. 15

Kulturarkaden

 

 

Det er en internationalt sammensat trio som danske Jakob Kullberg, cello, danner sammen med franske Amaury Coeytaux, violin og finske Laura Mikkola, piano.

 

Jakob Kullberg dyrker i lige høj grad det klassiske repertoire som samtidsmusikken. Han har i en lang årerække haft et nært samarbejde med komponisten Per Nørgård, og i 2013 modtog han DR’s Lyt til Nyt Pris for sin første cd-indspilning med musik af Nørgård, Nordheim og Saariah. I 2011 havde han sin debut som solist med Royal Philharmonic Orchestra, London, i et mere klassisk repertoire. Kullberg er for nylig blevet ansat som Artistic Research Fellow ved Norges Musikhøgskole.

 

Amaury Coeytaux er uddannet på Conservatoire National Superieur de Musique i Paris og på Manhattan School of Music. Blandt lærerkræfterne tæller bl.a. fem års studier med Pinchas Zukerman. I 2004 fik han sin Carnegie Hall debut med Brahms’ Violinkoncert, og han har siden optrådt med helaftenskoncerter i både Carnegie Hall, New York og i Kennedy Centret, Washington D.C. Siden 2012 har Coeytaux beklædt posten som 1. koncertmester i l’Orchestre Philharmonique.

 

Laura Mikkola spiller som koncertpianist over store dele af verden og har siden 2003 været kunstnerisk leder af Litti Music Festival i Finland. Hun er uddannet fra Sibelius Akademiet i Helsinki, Curtis Institute of Music i Philadelphia og University of Indiana, Bloomington. Hun er prisvinder ved adskillige internationale klaverkonkurrencer og har udgivet en række cd’er. Laura Mikkola har været solist med orkestre som Los Angeles Philharmonic, München Filharmonikerne, Mariinsky Teatrets Orkester og Washington National Symphony Orchestra.

 

På programmet står Beethoven, Ravel og Mendelsohn

 

Entré kr. 140/ medlemmer kr. 100/ u. 18 fri adgang.

Billetter ved indgangen eller http://www.sj-billetten/.

Cæcilias koncertsale har ikke nummererede pladser.