tegning

 

Gå til koncert -

og kom glad og beriget

hjem!

 

Næste koncert:

 

The Piazzolla Orchestra

 

søndag d. 5. nov. kl. 15

 

Ottekanten, Rødkilde

 

 


Følg os på Facebook Tryk
facebook caecilia

Nightingale String Quartet

 

Søndag d. 3. april kl. 15

Ottekanten

NSQ20hoppe

 

Nightingale String Quartet blev dannet i 2007 og består af Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard, violiner, Marie Louise Broholt Jensen, bratsch, og Louisa Schwab, cello. Alle fire har kandidatuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Tim Frederiksen somtrofast mentor og kammermusiklærer. Nu studerer alle fire på solistuddannelsen.

Nightingale String Quartet modtog i oktober 2010 P2's Talentpris. Med dommerkomiteens ord: "for med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske stygekvartet til at sprælle af liv- så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere".

I marts 2012 udkom Nightingale String Quartets første af tre CDer med Rued Langgaards samlede strygekvartetter på pladeselskabet DACAPO. Med CDen vandt kvartetten i Januar 2013 en P2 pris for “Årets Danske CD” og CDen er derudover nomineret til en BBC Music Magazine award for “Best chamber CD of the year”.

I 2011 modtog kvartetten Léonie Sonnings Musikstipendium og Jacob Gades store legat. Nightingale String Quartet har vundet priser ved flere nationale samt internationale kammermusikkonkurrencer. I juni 2008 vandt kvartetten 1. Pris i DKDMs årlige kammermusik-legatkonkurrence. Efter at have spillet sammen i kun halvandet år, vandt kvartetten 2. pris ved P2's kammermusikkonkurrence i februar 2009. Dette blev startskudet til en lang række koncerter i  kammermusikforeninger over hele Danmark. I april 2010 vandt kvartetten 2. pris ved den internationale kammermusikkonkurrence “Charles Hennen Concours” som fandt sted i Holland.

I 2011 offentliggjorde Nightingale String Quartet en banebrydende klassisk musikvideo som de lavede i samarbejde med filminstruktøren Mads Nygaard Hemmingsen og producer Melek Caglar samt over 100 involverede deriblandt, skuespillere, stylister etc. 

Nightingale String Quartets navn er inspireret af H. C. Andersens eventyr om den lille nattergal.

 

Entré: 140 kr. /medl. 100 kr. /u. 18 år fri entré.

Billetter ved indgangen eller www.sj-billetten.dk